Introduktion

Denne kørsel afvikles i forlængelse af den normale Beregning og Godkendelse.

Den giver mulighed for at indsætte yderligere tidstælleværker i Beregnede linier baseret på de udvidede muligheder, som findes i overenskomstopsætningen. Overenskomstopsætningen er det, som normalt benyttes af Generer lønposter.

Endvidere gives mulighed for at disse ekstra Beregnede linier kan blive bogført i forbindelse med Bogfør til NAV/BC.

Denne funktion vil normalt kunne erstatte de tilfælde, hvor der tidligere blev valgt en løsning med at Generer lønposter dagligt.

Opsætning

For at aktivere funktionen for en medarbejder, skal feltet Pre-løn Overenskomst udfyldes på JobManager medarbejder tabellen. Den kan have samme værdi som den normale Overenskomst.

For at en regel fra Overenskomstsopsætning bliver medtaget i denne kørsel skal dette sættes op i feltet Gennemløb, og feltet Tidstælleværk skal udfyldes.

Ønskes tidstælleværker bogført i forbindelse med Bogfør til NAV/BC, skal der være markering i feltet Specificere pr. JournalstemplingOverenskomstsopsætningsformel.

Den sats som bruges i forbindelse med bogføring, sættes op i JobManager opsætning i felterne: Bogfør tidstælleværk til produktion, Bogfør tidstælleværk til sag og Bogfør tidstælleværk til service.

Bemærkninger

Modsat Generer lønposter, så kører denne kørsel på én dato ad gangen.

Hvis det ønskes at frakoble den normale bogføring, så gøres dette ved at markere Kun tidstælleværk i JobManager opsætning.

Se også

Beregning og Godkendelse
Bogfør til NAV/BC
Generer lønposter

Reference

Beregnede linier
Overenskomst
Overenskomstsopsætning
Overenskomstsopsætningsformel
JobManager opsætning
JobManager medarbejder
Tidstælleværker



Denne hjælp omfatter både Dynamics NAV og Dynamics Business Central (BC). Alle henvisninger til NAV gælder for begge.